Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik

billede af frugt

Børneliv har en åben dialog med forældre omkring madpakker og kost, og vi har ikke specielle regler for, hvad børnene må få, men vi er opmærksomme på, at børnene får en varieret og sund kost.

I dagligdagen har vi dialogen med børnene om den sunde mad, og der afholdes jævnligt ”sund uge”, hvor der er fokus på maden. Desuden inddrages børnene i at lave mad,- f. eks. frugt eller mad på bål.

I Børneliv har vi ikke obligatorisk madordning (et sundt frokostmåltid), men vi tilbyder morgenmad, og i forbindelse med pædagogiske aktiviteter, laver vi mad, f.eks. bålmad.
Vi læner os op af fødevarestyrelsens kostråd.

Morgenmad:

Morgenmaden vil typisk bestå af økologisk havregryn, (evt. havregrød), havrefras og mælk. Morgenmaden kan sødes med sukker eller rosiner.

Frugtordning:

Forældrene kommer med frugt og evt. brød til en fælles pulje.

Forældre:

Vi har fokus på at inspirere forældre omkring den sunde madpakke, og vi er i dialog omkring fødselsdagsarrangementer o.l., og hvad der serveres. Bestyrelsen ser gerne, at personalet indskærper overfor forældrene, at søde sager reduceres til fødselsdage, så der er mere fokus på det at fejre barnet, end hvad der serveres.

Når der smøres madpakker opfordrer vi forældre til at følge Sundhedsstyrelsens kostråd, som kan findes her.

Indholdet af madpakken er et forældreansvar. Personalet understøtter børnene i at få spist madpakken og har dialog med forældrene, hvis madpakken ikke opfylder barnets behov.

Øvrige situationer:

I Børneliv kan det opleves, at vi ved særlige lejligheder serverer festmad (f. eks. popcorn, is og lignende).

(opdateret i november 2023)